Mysteriet løst: Her er Marys smarte briller fra
De seneste måneder har kronprinsesse Mary oftere og oftere vist sig med briller, hvilket klæder hende rigtig godt.
Det har mange bemærket og vist interesse for på de sociale medier.
Kendt mærke
Også modebloggen Style of Mary har skrevet om Marys nye brille-stil og bemærker i sit seneste indlæg, at det i lang tid har været et mysterium, fra hvilket mærke kronprinsesse Marys mørke briller er fra.
Og nu er svaret fundet, for ifølge Style of Mary er de flotte og markante briller, som hun senest bar til et arbejdsmøde fra Christiansborg i torsdags, fra Gucci.
Tjekket stil
Brillerne har et rektangulært stel, en logoplade på stangen og guldtonet hardware.
Fokus på kvinders rettigheder
Kronprinsesse Mary havde på Christiansborg deltaget i et delvist virtuelt møde, der var en opfølgning på en stor international konference i Nairobi med fokus på kvinder og pigers sundhed og rettigheder, som kronprinsessen deltog i tilbage i 2019.
Ved mødet på Christiansborg blev løfterne fra konferencen i Nairobi genopfrisket, og der blev talt om, hvilke indsatser og strategier, der fremadrettet kan bruges til at nå målsætningen om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop.