6. maj. 2025
Af Christinna Braun

Nævnt i kongens tale: Frederik talte om familiens to mindste medlemmer

Kong Frederik holdt en tale, da kongeparret var ankommet.
Video: Kaspar Wenstrup
Kong Frederik holdt tale i forbindelse med flytningen til Fredensborg.

Mandag eftermiddag blev kong Frederik og dronning Mary budt officielt velkommen til Fredensborg, hvor de har taget sommerresidens i Kancellihuset.

Kancellihuset, som har været dronning Ingrids bolig, er kongefamiliens hjem de kommende måneder.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

På en lille scene i Ydre Slotsgård holdt først borgmester Thomas Lykke Pedersen tale, hvorefter kong Frederik sagde et par ord.

Her takkede han borgerne for velkomsten, og så nævnte han kongefamiliens to mindste medlemmer.

- Det er vi meget glade for, min familie og jeg, og vi har selvfølgelig også vores firbenede venner med, som også nyder det lidt mere åbne her, lød det fra kong Frederik.

Se kong Frederiks tale i videoen over artiklen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-05/_HJP1196-%282%29.jpg
Kongeparret kom slentrende med hundene. Den ene kan ses her bag dem.
Foto: Hanne Juul

De to mindste medlemmer, de firbenede medlemmer, som kongen nævnte, er kongefamiliens to hunde, Grace og Coco.

Der er ingen tvivl om, at Grace og Coco betyder noget helt særligt for kongefamilien. Sidste år på International Hundedag delte dronning Mary et par billeder af deres elskede hunde med den søde tekst:

”Hjemme hos os har Grace og Coco en helt særlig betydning for hele vores familie. I sidste uge mødte jeg Cocos far Eagle under vores besøg i Assens. Det var en dejlig overraskelse og skønt at mærke, hvor meget far og datter minder om hinanden.
På billede nummer to er Grace forrest og en nysgerrig Coco ses bagved. Det kan jo være svært for nogen at se forskel”.

Se billederne herunder.

Mere om: