
Nu er der nyt: "Love Island"-værtinde får markant rolle når dronning Mary tager hul på julen

Onsdag offentliggjorde Julemærkefonden spændende nyt om afsløringen af årets Julemærke på deres Facebookside.
Således finder den traditionsrige begivenhed, som dronning Margrethe og dronning Mary har deltaget i mange gange, i år sted mandag den 6. oktober i Festsalen på Københavns Rådhus.

Det er typisk dette arrangement, der er den første kongelige opgave med julepræg og som dermed skyder julesæsonen i gang for kongefamilien.
Blandt årets nyheder er, at det denne gang er "Love Island"-værtinden Carla Mickelborg, der er ambassadør for fonden, der ska være vært for det omfattende program med taler, musik, sang og fortællinger fra tidligere Julemærkebørn.

Siden 2004 har dronning Mary været protektor for Julemærkefonden, og denne gang afslører hun årets Julemærke med kunstneren bag, Emilie Melgaard Jakobsen.
Det danske Julemærke er verdens første, og det går helt tilbage til 1904.

Gennem årene har ca. 80.000 børn fået glæde og gavn af et ophold på et Julemærkehjem, og hver år får knap 1.000 børn om året mulighed for at komme på et af de fem Julemærkehjem i Danmark.
De får hjælp til at komme ud af en hverdag med mistrivsel, mobning og ensomhed.