Nu er det desværre bekræftet: Bekymret dronning Mary har igen og igen råbt vagt i gevær
Dronning Mary har via sit arbejde i Mary Fonden igen og igen råbt vagt i gevær i forbindelse med det udfordringerne med ensomhed for danskere i alle aldre.
Dronningen og Mary Fondens samarbejdspartnere har mange gange sat fokus på, at problemet med ensomhed i Danmark ser ud til at være stigende.
Nu tyder noget på, at der ligger en stor samfundsmæssig opgave og venter, for det viser sig faktisk, at det er reelt, at ensomheden stiger og stiger i Danmark.
En helt ny befolkningsundersøgelse viser store udfordringer med ensomhed, særligt blandt unge voksne.
Mary Fondens direktør kan se den negative udvikling
Undersøgelsen giver for første gang et dybdegående indblik i danskernes viden og holdninger til ensomhed.
For mange unge er oplevelsen af ensomhed uafhængig af, om de er alene eller sammen med andre.
- Tal for ensomhed har gennem en årrække indikeret, at ensomheden stiger, men der har også været en række forbehold, fordi undersøgelserne har været få, og coronanedlukningen skabte en særlig situation. Derfor havde vi et behov for at udarbejde en stor repræsentativ ensomhedsundersøgelse, der kunne følge op på tidligere undersøgelser, og for mig tydeliggør de her resultater, at den negative udvikling desværre er både reel og hurtigt voksende, siger direktør i Mary Fonden Helle Østergaard.
I tidligere undersøgelser har de helt unge fra 16-24 år slået ud som mest ensomme, men i denne nye måling er det blandt unge voksne, at flest oplever ensomhed.
Flere end hver femte unge voksne mellem 24-34 år føler sig svært ensomme.
Det skal der naturligvis gøres noget ved, og derfor intensiveres Mary Fondens og samarbejdspartnernes arbejde med stor sandsynlighed på området i de kommende år.