24. dec. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Nu er det jul på Tasmanien! Kronprinsesse Mary har et stort ønske

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen
Kronprinsesse Mary og resten af kronprinsfamilien er i Australien for at holde jul. Kronprinsessen har i en særlig julehilsen givet udtryk for et helt særligt ønske.

Kronprinsfamilien nyder netop nu julen i Australien, og den 23. december sendte Mary og Frederik en herlig hilsen fra Tasmanien, hvor de skal holde jul med den australske familie.

Kronprinsesse Mary har som frontfigur i Mary Fonden for nylig sendt en anden varm julehilsen.

Kronprinsessen giver i sin hilsen udtryk for et særligt ønske og kommer samtidig med en tak til alle, der gør en forskel på et helt specielt område.

Kronprinsesse Mary siger tak

Kronprinsessen og alle andre i Mary Fonden håber således på, at danskerne vil gøre noget for at hjælpe medmennesker, der føler sig ensomme.

– Netop juledagene er en god anledning til, at vi hver især kan lukke andre ind i vores fællesskaber.
For vi samles i mange anledninger i den her tid, og på kryds og tværs. Men selv om vi samles, er det ikke sikkert, at alle føler, de er med. For det er muligt at være sammen med andre, og samtidig føle sig ensom, lyder det fra kronprinsessen, der fortsætter.

– Derfor bekæmper vi nødvendigvis ikke ensomhed, fordi vi samles. Vi bekæmper ensomhed, når vi samles i trygge og åbne fællesskaber, der bygger på den tillid og omsorg, vi alle har brug for. Fællesskabet er mere værd end nogen julegave, der kan købes for penge. Og det er en gave, vi alle har mulighed for at give.
Tak til alle jer, der møder julen med åbenhed over for mennesker omkring jer, kommer det fra kronprinsessen.

Læs mere om: