6. maj. 2023
Af Christinna Braun

Nu er kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankommet til historisk kroning i England

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Foto: Ritzau Scanpix
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er lørdag med ved kroningen i England.

Det danske kronprinspar er blandt de mange kongelige, der deltager i kong Charles og dronning Camillas kroning i Westminster Abbey i London.

Omkring 11.30 dansk tid ankom kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til kirken sammen med de mange andre kongelige, der er med til den historiske dag.

Kronprinsesse Mary havde på dagen valgt et elegant, lilla look, kreeret af danske Søren Le Schmidt.

Efter kroningen kører kong Charles og dronning Camilla i guldkareten Diamond Jubilee State Coach fra kirken til Buckingham Palace, hvor de sammen med deres familier vil træde ud på balkonen.

Læs mere om: