Nu er prins Christians fejring skudt i gang: Se den nyeste video fra kongehuset
I dag fylder prins Christian 18 år.
Fejringen begynder officielt klokken 12.00, hvor prins Christian træder ud på balkonen på Amalienborg sammen med sin familie.
Men allerede fra morgenstunden er der lagt op til den helt store fest.
På Instagram har det danske kongehus delt en video, hvor man kan se, at flagene er hejst i hele Danmark for den unge prins.
De hejste flag den 15. oktober er historisk, fordi det nu er en officiel flagdag.
Det bekræftede Justitsministeriet over for BILLED-BLADET tidligere på måneden.
Under videoen skriver det danske kongehus ligeledes, at den 15. oktober fremover vil blive markeret på den festlige måde.
”Det er første gang, at den 15. oktober er en officiel flagdag. I dag og fremover vil samtlige statsbygninger og statsskibe i Danmark hejse Dannebrog på Prins Christians fødselsdag.”
Se hele videoen herunder:
Når prins Christian træder ud på balkonen, sender BILLED-BLADET direkte fra Amalienborg.
Følg med her fra klokken 11.45: