21. jan. 2013
Af af Jan Bergman
Nu har kronprinsesse Mary fået ny hjemmeside
Kronprinsesse Mary yder en kæmpe indsats med sit arbejde for Mary Fonden.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary sætter mere fokus på sit arbejde med Mary Fonden med ny hjemmeside.
Ambitionen med Mary Fondens nye hjemmeside er at give et endnu bedre indblik i fondens arbejde og fokus på social isolation.
Kronprinsesse Marys Fond rundede fem år i 2012, og resultaterne af de første fem års arbejde kan nu ses på fondens nye hjemmeside.
Mary Fonden har siden etableringen i 2007 arbejdet målrettet på at bekæmpe social isolation ved at udvikle, etablere og drive projekter i samarbejde med NGO'er, fonde og virksomheder.
På hjemmesiden findes nyheder, introduktion til fondens tre indsatsområder: Mobning og trivsel, vold i hjemmet samt ensomhed, interviews og videoindslag m.m.
Besøg den nye flotte og overskuelige hjemmeside for Mary Fonden ved at klikke her!