Læs også
Prins Christian vækker opsigt i udlandet
For en aktiv teenager som prins Christian har det sikkert ikke været helt nemt at være isoleret hele sidste uge.
Kronprinsparrets ældste søn på 15 år blev testet positiv for COVID-19 sidste mandag og har derefter opholdt sig i isolation hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.I fredags udsendte kongehuset følgende pressemeddelelse:
"Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen samt deres fire børn har siden mandag den 7. december 2020 opholdt sig i isolation i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, efter at Hans Kongelige Højhed Prins Christian blev testet positiv for COVID-19 samme dag. Kronprinsparret og deres tre yngste børn er i forlængelse heraf blevet testet for COVID-19. Alle testresultater har været negative.
Prins Christian har ikke haft symptomer, men vil i overensstemmelse med retningslinjerne fortsat opholde sig i isolation indtil mandag den 14. december." lød det fra kongehuset.