23. nov. 2020
Af Marianne Singer

Ny bog: Prins Henrik modtog rørende gave

Prins Henrik.
Prins Henrik.
Foto: Hanne Juul
Prins Henrik kunne glæde sig over en helt særlig og meget personlig gave, da han fyldte 80 år i 2014, kan man læse i en spændende ny bog om den danske guldsmed Bodil Binner.

I en ny bog om guldsmeden Bodil Binner, der udkommer den 3. december, kan man blandt andet læse en spændende historie om nogle helt særlige smykker, som prins Henrik fik foræret i 80-års gave i 2014.

Gaven, som prins Henrik fik af den danske adel, var et par manchetknapper fra Bodil Binners "Hunt"-kollektion, der var udført med et miniaturemaleri af prinsens gravhund Rosina.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-64327.jpg
Prins Henrik med Rosina under en jagt i 2013, da hun stadig var hvalp. Den ruhårede gravhund fulgte prinsen i tykt og tyndt i to år og kom senere til en fransk familie.
Foto: Aller Media

Fine smykker

Manchetknapperne er i sølv med et miniaturemaleri i emalje forseglet med et stykke perlemor som baggrund.

https://imgix.billedbladet.dk/albert_manchetknapperne_-_aint_nothing_like_a_hound_dog.jpg
Det par manchetknapper, som prins Henriks manchetknapper er lavet ud fra.
Foto: Iben Kaufmann

Manchetknapperne hører til en større jagt-kollektion, der udover manchetknapper består af nåle til hatte og frakkereverser og brocher og små sølvpokaler til at skåle i.

Se vores tilbud på abonnement her

Fascinerende håndværk

Historien om prins Henriks flotte manchetknapper kan læses i den rigt illustrerede coffee table book "Bodil Binner Goldsmith – The Story. The Profile. The Woman" om den anerkendte danske guldsmed Bodil Binner.

I bogen tager smykkeskribenten Nina Hald læseren med på en rejse gennem 30 års kreativitet, kulturliv og håndværk krydret med personlige anekdoter samt et spændende indblik i Bodil Binners værksted.

Stort jubilæum

Bogen udkommer den 3. december på forlaget Archipress M i anledning af Bodil Binners 30 års-jubilæum som guldsmed.

https://imgix.billedbladet.dk/scene-10_0.jpg
Den nye eksklusive bog om Bodil Binner.

Derudover kan man også nyde Bodil Binners magiske smykkearbejde i en eksklusiv særudstilling i hendes guldsmedeværksted i Kronprinsessegade 34B i København.

Udstillingen kan opleves fra den 3. december og hele måneden ud med et begrænset antal besøgende ad gangen på grund af coronavirus.

Mere om: