20. jun. 2020
Af Marianne Singer

Ny video: Mary overrasker efter aflysning

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Peter Grosen
Lørdag skulle kronprinsesse Mary have deltaget i et populært arrangement, der blev aflyst på grund af coronakrisen. Men nu overrasker hun.

For kronprinsesse Mary var det uden tvivl trist, da Mary Fonden, som hun er formand for, måtte aflyse årets Fri for Mobberi Børnestafet i både Aarhus og København på grund af coronakrisen.

Og det var netop i dag lørdag, at børnestafetten skulle have fundet sted i København, fortæller kronprinsesse Mary i en ny video, der er blevet delt på Mary Fondens Instagram-profil.

Løber med

- Når vi ikke kan løbe børnestafetten i år, glæder det mig, at så mange vil løbe med derhjemme. Vi løber for det samme vigtige budskab som altid. Vi siger NEJ til mobning og JA til de gode børnefælleskaber, lyder det fra kronprinsesse Mary i videoen, hvorefter hun løber afsted med den lille Fri for Mobberi-bamse.

Klip efter klip ser man derefter børn, der har sendt små film ind med optagelser af deres egne små Fri for Mobberi-løb.

Populært løb

Vidoen slutter med en hilsen fra Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær for Red Barnet, som er blandt medarrangørerne af det populære børneløb.

Til opslaget skriver Mary Fonden:


Fri for Mobberi Børnestafetten er Mary Fonden og @redbarnetdks årlige børneløb støttet af Ole Kirks Fond."

Læs mere om: