
Nye billeder: Kronprinsfamilien overrasker med sen sommerhilsen

Sommerferien er for længst forbi, skolen er startet og de voksne er tilbage på jobbet.
Men selvom det er slut med lummer varme og hede ture til stranden, så kan man da godt sende en sød sommerhilsen.

Mary og Frederik overrasker
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik og deres fire børn prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine har netop på de sociale medier overrasket med en skøn sommerhilsen, der byder på søde ord og fine billeder.
- Så gik endnu en sommer. Vi har alle seks nydt den rundt omkring i Danmark, og her på årets sidste sommerdag sender vi en sen sommerhilsen.
Kronprinsparret er glad for Voigt
Det er en af kronprinsparrets yndlingsfotografer, Franne Voigt, der står bag de gode billeder, som er taget ved Kancellihuset i Fredensborg.


