4. jul. 2025
Af Sofie Nymand

Nyt ansigt spottet med Frederik: Hun var ved kongens side

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Sædvanligvis er det den samme lille skare af medarbejdere, der følger kongen, når han tager rundt i landet. Men fredag kunne man spotte et relativt nyt ansigt i Frederiks følge.

Fredagen stod i idrættens tegn, da kongen landede i Vejle for at deltage i DGI Idrætsstævne. Her fik kongen mulighed for at møde efterskoleelever og frivillige, ligesom der var tid til en cykeltur og et slag pickleball. Og undervejs var han i godt følgeskab.

Som altid var der sat et hold af de nærmeste, herunder PET-vagter og hofmarskal Christian Schønau, som troligt fulgte kongen. Tættest på var dog kongens adjudant Cæcilie Rottbøll Ludvigsen, som i disse dage følger ham i tykt og tyndt – og i dag både på cykel og på sidelinjen.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Sædvanligvis er det den samme lille skare af medarbejdere, der ledsager kongen, når han tager rundt i landet, men major Cæcilie Rottbøll Ludvigsen er et relativt nyt ansigt i Frederiks følge.

Det er dog ikke første gang, at vi ser majoren. Cæcilie Rottbøll Ludvigsen havde også adjudant-tjansen torsdag, da kongeparret deltog i overtagelsen af det danske EU-formandskab. Og desuden har hun det sidste halve år været at finde på gæstelisten de gange, hvor kongeparret har inviteret til stort selskab på slottet, blandt andet nytårstaffel og gallataflet i anledning af statsbesøget fra Egypten.

STRAX BILLEDEKONG FREDERIK OG DRONNING MARYBilledet er ikke billedbehandlet. FOTO: HANNE JUUL/ ALLER FOTO & VIDEO
Cæcilie Rottbøll Ludvigsen fulgte med på sidenlinjen, da kong Frederik kastede sig ud i et slag pickleball.
Foto: Hanne Juul

Cæcilie Rottbøll Ludvigsen indgår i adjudantstaben på i alt otte personer. Staben hører indunder Forsvarsministeriet, men indgår i Hans Majestæt Kongens Hofstat. Adjudantstaben agerer bindeled mellem de to institutioner, hvor deres opgave er at varetage relationen mellem kongehuset og Forsvarsministeriets Myndighedsområde. Og derfor ledsager de kongen, når han er på opgave rundt i landet.

Den 1. januar i år blev Cæcilie Rottbøll Ludvigsen tildelt Ridderkorset af Dannebrogordenen.

Mere om: