26. feb. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Nyt fra kongehuset: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary besøgte dronningen på vej til lufthavnen

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på besøg i Indien
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på besøg i Indien
Foto: Hanne Juul
Kronprinsparret er tidligere i dag søndag landet i Indien efter en længere flyvning fra København

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har her til morgen taget hul på et fire dages arbejdsbesøg i Indien.

Kronprinsparret landede tidligt søndag morgen i New Delhi efter en længere flyvning fra København til den indiske hovedstad.

I dag har Frederik og Mary besøgt Taj Mahal og Agra Fort i Agra.

Kronprinsparret var i fin form under dagens besøg til Agra.

Kronprinsparret besøgte dronningen

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary kommer til Indien efter en udfordrende uge præget af dronning Margrethes rygoperation i onsdags.

På vej til lufthavnen i København besøgte kronprinsparret dronning Margrethe på Rigshospitalet, hvor Majestæten er indlagt efter operationen.

Det bekræfter kongehusets kommunikationschef Lene Balleby, der er med kronprinsparret i Indien på arbejdsbesøget.

Samtidig er det blevet meldt ud, at dronningen efter omstændighederne har det godt.

Læs mere om: