Annonce
16. jan. 2026
Af: Sofie Nymand

Nyt projekt på Rosenborg Slot: Kongeparret er blevet orienteret løbende

Arkivfoto af dronning Mary og kong Frederik, som ankommer til nytårskur i begyndelsen af januar. 
Arkivfoto af dronning Mary og kong Frederik, som ankommer til nytårskur i begyndelsen af januar.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Torsdag kunne Den Kongelige Samling afsløre et nyt projekt, som skal forvandle Rosenborg Slot til et moderne museum. Planerne har været syv år undervejs, og kongeparret er løbende blevet orienteret.

Kongeparret er løbende blevet informeret om det nye projekt, som kommende år skal forvandle Rosenborg Slot til et moderne museum.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Der er tale om projektet ”Rigets Skatkammer”, der med et nyt underjordisk skatkammer og ny voldgrav vil forbedre vilkårene for formidlingen af den kongelige historie.

Projektet koster et trecifret millionbeløb og har været syv år undervejs. Torsdag afslørede museumsinspektør ved Den Kongelige Samling, Thomas C. Thulstrup, planerne i Riddersalen på Rosenborg Slot.

Grundlæggende handler det om, at pladsen på renæssanceslottet har været for trang, og med et nyt underjordiske skatkammer på 500 kvadratmeter ville man kunne brede sine kulturformidlende vinger. Det skal dog for en god ordens skyld nævnes, at der ikke ændres ved selve slottet. Det vil stå som altid.

Annonce

Ifølge museumsinspektøren har landets primære kulturbærere, kong Frederik og dronning Mary, ikke været decideret involveret i det nye projekt, men de er blevet informeret.

– Kongeparret er blevet orienteret løbende, men ellers har de ikke på den måde været inde over. Der er vi jo en selvejende institution og holder tingene adskilt, men det er klart, at kongehuset er orienteret om det her, lyder det fra Thomas C. Thulstrup til BILLED-BLADET.

Annonce

Det er Den Kongelige Samling, som står bag projektet, der understøttes af to fonde og staten.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-01-16/240327_Rosenborg_exterior_0001_post2.jpg
Visualisering af den delvise genskabelse af Rosenborgs historiske voldgrav og en ny ankomstbro til Rosenborg Slot.
Foto: Atelier Brückner.
https://imgix.billedbladet.dk/2026-01-16/240327_Rosenborg_exterior_0000_post-50.png
Visualisering af den delvise genskabelse af Rosenborgs historiske voldgrav og en ny ankomstbro til Rosenborg Slot.

Der er budgetteret 661 millioner kroner til projektet. AP Møller Fonden har lagt 450 millioner, mens Augustinusfonden har lagt 80 millioner. I statslig støtte får projektet 131 millioner, mens Den Kongelige Samling selv har lagt 30 millioner.

Projektet forventes færdigt i løbet af 6-9 år.

Mere om: