OL-GULD: Kong Mikkel og gulddrengene jublede om kap med kronprins Frederik

Kronprins Frederik ved finalen i herrehåndbold ved OL i Rio 2016.

Kronprins Frederik ved finalen i herrehåndbold ved OL i Rio 2016.

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
De danske håndboldherrer gjorde det umulige - slog stærke Frankrig i den direkte kamp om OL-guldet.

Endnu en historisk guldmedalje kom i hus, da Mikkel Hansen og hans landsholdskammerater vandt den olympiske håndboldfinale over storfavoritterne fra Frankrig, der i indledende gruppespil havde vundet sikkert over danskerne.

Senest Danmark spillede finale mod Frankrig var i øvrigt til EM i Danmark, og dengang fik de rød-hvide også stryg.

LÆS OGSÅ: OL-KÆRLIGHED: Stine Bjerre fik kys af sin håndboldhelt Casper U. Mortensen

Nu kom revanchen, og for første gang nogensinde har Danmark vundet OL-guld i herrehåndbold.

Ny håndboldkonge

Efter slutsignalet jublede og dansede dybt rørte danske spillere anført af håndboldkongen Mikkel Hansen, der også svøbte sig i Dannebrog.

Han fik i finalen for alvor stødt Frankrigs bedste spiller  Nicola Karabatic ned fra guldtronen.

På tilskuerpladserne var der også en kongelig.

Kronprins Frederik jublede

Kronprins Frederik slap følelserne løs, som havde han selv været på banen.

Han klappede og brølede jublen ned på banen til de fantastiske gulddrenge.

Det var en vild og smuk finale på et helt uforglemmeligt og eventyrligt dansk OL i Rio de Janeiro.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden