13. maj. 2024
Af Caroline Andersen
Om en uge går det løs: Disse tider skal kong Frederik og dronning Mary slå
Royal Run 2021.
Foto: Ritzau Scanpix
Der er ikke længe til, at kong Frederik og dronning Mary skal snøre løbeskoene, når Royal Run bliver skudt i gang 2. pinsedag.
Det bliver en sand løbefest, der finder sted, når Royal Run endnu en gang løber af stablen.
I år viser det sig, om kong Frederik og dronning Mary er i endnu bedre form end sidste år, når løbefesten Royal Run skydes i gang med et brag.
Sidste år startede kong Frederik med at løbe en one mile i Aabenraa på 8:13 minutter. Derefter løb han 5 km på 24:26 minutter i Herning. Løbefesten blev afsluttet med 10 km i København/Frederiksberg på 53:07 minutter.
Det betyder, at der skal fart på kondiskoene i år, hvis kongen skal slå sine tidligere løbetider.
Prins Vincent og prinsesse Josephine sammen med deres forældre til Royal Run i København den 12. september 2021.
Foto: Hanne Juul
Dronning Mary løb en one mile i Nyborg, hvor løbetiden lød på 8:19 minutter. Dronning Mary deltog også i 5 km walk, hvor hun kom i mål efter en gåtur på 1:21:53 minutter.