9. jun. 2025
Af Malan Joensen

På direkte tv: Afslørede de lige "hemmelig" kongelig nyhed?

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Det plejer at være kong Frederik, der offentliggør den gode nyhed, men der blev taget forskud på glæderne hos TV 2 i Royal Run-studiet.

TV 2 gentager succesen fra sidste år med at peppe dækningen af Royal Run op med en festlig konkurrence.

Således er der en flot præmie i udsigt til den bedst udklædte deltager i Royal Run, og der blev teaset for konkurrencen allerede fra morgenstunden på TV 2 i "Royal Run"-studiet.

Her fortalte Morten Ankerdal og Natasja Crone om konkurrencen og nævnte i den forbindelse naturligvis også præmien - og dermed afslørede de faktisk også lidt af en nyhed.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Præmien er nemlig startnumre til næste års løb, og det må altså betyde, at Royal Run med sikkerhed vender tilbage i 2026.

Tidligere år har kong Frederik personligt offentliggjort den gode nyhed om aftenen efter sit sidste Royal Run-løb, men den kanin er altså mere eller mindre direkte hevet op af hatten allerede.

Man kan sende billeder til Royal Run-studiet på 1234@tv2.dk og læse mere herunder om hvem, der vandt sidste år.

Mere om: