2. nov. 2018
Af Trine Larsen

På scenen i Malmø: Grevinde Alexandra som sangerinde

Grevinde Alexandra af Frederiksborg
Grevinde Alexandra af Frederiksborg
Foto: Lars H. Laursen
I dag udkommer sangen "Wash Me Away" og sangerinden er ingen ringere end Alexandra, grevinde ff Frederiksborg. Grevinden optræder med sangen til fordel for fattige og udsatte børn i Afrika.

Hidtil har grevinde Alexandra kun fortalt om sin musikglæde, ligesom hun har været hovedattraktion ved syng med-aftener på bl.a Rigshospitalet, hvor hun har valgt sangene og glad sunget med.

Men nu stiller grevinden sig selv i front med sangen " Wash Me Away", som hun har indspillet til fordel for den svenske velgørenhedsorganisation Star for Life.

På scenen i Malmø

Grevinden, der ikke synes at være bange for hverken kritik eller fordømmelse, siger blot: "Jeg har kun et liv, så hvorfor ikke prøve alt dét, man har lyst til?"

- Jeg bilder mig ikke ind, at jeg er professional sangerinde, tværtimod, men jeg har dyrket noget, som jeg virkelig synes er sjovt, og hvis jeg kan sprede lidt glæde og hjælpe andre ved at synge, hvorfor så ikke? siger grevinden til Ritzau og fortæller, at hun selvfølgelig stiller op og synger sangen live ved koncerten i Malmø Arena den 10. november.

- De har inviteret mig til at komme og synge, og det har jeg selvfølgelig sagt ja til, siger grevinde Alexandra, der indspillede sangen i Medley Studio i juni måned i samarbejde med Søren Mikkelsen, der har arbejdet med Kim Larsen, Sys Bjerre og Savage Rose.

Sangen er blevet indspillet i al hemmelighed, for hverken grevinde Alexandras sønner, prins Felix og prins Nikolai, eller andre i familien hørte om projektet, før det var en realitet. - -- Først da sangen var indspillet, fik de lov at høre den, fortæller grevinde Alexandra med et stort smil.

Læs mere om: