5. apr. 2024
Af Sofie Nymand

Pengetanken løber ikke tør i den nærmeste fremtid: Mary Fonden præsenterer millionoverskud

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Dronning Marys fond kan nu afsløre, at det forgangne år indbragt dem et millionoverskud. Og den samlede egenkapitalen bugner i forvejen.

Fredag har Mary Fonden offentliggjort årsrapporten for 2023.

I rapporten ser fonden tilbage på det forgangne år – med projekter, tiltag, udfordringer og ikke mindst finanser.

I regnskabet kan dronning Marys fond præsentere et resultat på 35,5 mio. før uddelinger. Det er en fremgang fra året forinden, hvor de landede på et underskud på 5 mio. efter et investeringstab.

At fonden nu har formået at vende pengestrømmen, skyldes primært et samlet afkast på investeringer og donationer.

Investeringer indbragte dem 14,0 mio., mens donationerne fra bidragsydere landede på henholdsvis 21,4 mio. i såkaldte formålsdonationer og 23.972 kr. i øvrige donationer.

Af millionoverskuddet er der blevet uddelt en god sjat til fondens formål, hvoraf ”Mobning og trivsel” har fået den største del på knap 12,8 mio., efterfulgt af ”Vold i hjemmet” og ”Ensomhed”, hvor begge områder har fået tildelt omkring 7 mio.

Der er dog to områder, der ikke er blevet tilgodeset under uddelingen i 2023. Det gælder ”Donation Børns Vilkår Ukraine” og ”Donation Alannah & Madeline Foundation”.

Selv om Mary Fonden har uddelt for 28,4 mio. er der ikke noget, der tyder på, at pengetanken løber tør i den nærmeste fremtid.

Oversigten over finanserne viser, at fonden med dronningen i front har en samlet egenkapital på svimlende 206 mio. kroner. Det er en stigning på 9,1 mio. fra året før.

Egenkapitalen er primært investeret i obligationer samt aktier.

Læs mere om: