
Perfekt start på sommerferien: Mon prinsesse Isabella skal se med fra sidelinjen?

Prinsesse Isabella kan snart for alvor tage hul på sin sommerferie, og det bliver skønt for prinsessen at slappe af efter et ganske krævende skoleår i 2.g på Øregård Gymnasium.
Næste år i juni kan prinsesse Isabella fejre, at hun bliver student, men allerede i år kan hun få en smagsprøve på festen.
På fredag den 27. juni er der dimission for de nybagte studenter på Øregård Gymnasium.

Prinsesse Isabella kan glæde sig til næste år
Isabella har flere gode venner, der går et klassetrin over hende, og det kan sagtens tænkes, at prinsessen står udenfor gymnasiet, hvor hun altså selv er elev, på fredag, når der for alvor bliver gang i den.
De nybagte studenter fra 3.g på Øregård Gymnasium kører efter dimissions-arrangementet på gymnasiet af sted i deres studentervogne, og familie og gode venner vil sende dem af sted med stil.
På samme måde som kronprins Christian blev sendt af sted sidste år efter dimission fra Ordrup Gymnasium.
