Planen er lagt: Det vil kronprinsesse Mary gøre noget ved i 2022
For kronprinsesse Mary er det vigtigt via arbejdet med Mary Fonden at sætte fokus på ensomhed, der er et stort samfundsproblem i Danmark.
Kronprinsesse Mary vil hjælpe ensomme
- Vi har i mange år talt om ensomhed – og med bekymring set på den store andel af, særligt unge, der fortæller, at de føler sig ensomme. Men hvad kan man gøre for at hjælpe dem, der føler sig ensomme, ud af ensomheden, siger Mary i sin særlige jule- og nytårshilsen fra Mary Fonden, og hun fortsætter.
- For at blive klogere på det offentliggjorde vi i 2021 et studie, der har set på, hvad der virker, når man arbejder med at bekæmpe ensomhed. Studiet gav desværre ikke et klart og entydigt svar på, hvad der er det allerbedste at gøre, men det viser, at det virker at gøre noget, og at det virker at gøre flere forskellige ting på samme tid, lyder det fra kronprinsessen, der har har et bud på, hvad der kan gøre en forskel, så man kan komme ensomheden til livs.
Meget mere i 2022
- Det er f.eks. en god idé både at hjælpe ensomme ind i et netværk samtidig med, at man tilbyder individuel psykologisk hjælp. Vi bruger nu erfaringer fra det nye studie til at udvikle et nyt ensomhedsprogram målrettet unge, der kæmper med ensomhed, kommer det fra kronprinsessen, der i sin specielle hilsen understreger, at hun og Mary Fonden i 2022 vil gøre meget mere for at arbejde videre med problemet, så ensomme danskere kan få hjælp.
Du kan læse hele kronprinsesse Marys tilbageblik på 2021 i Mary Fonden ved at klikke lige her.