Planlægningsprins: Joachim får mest muligt ud af sit danske visit
Prins Joachim udnytter tiden.
Prinsen, der til daglig bor i Paris, gjorde fuld nytte af sit visit i Danmark for at fejre prins Felix' studentereksamen.
Mens prins Joachim har været i Danmark er det nemlig også blevet til arbejdsrelaterede møder.
"Udover at fejre Felix har jeg i disse dage en række møder indenfor mit arbejde som forsvarsattaché. Jeg har bl.a. besøgt Forsvarsakademiet (FAK) og Forsvars- og Aerospaceindustrien under Dansk Industri," afslører prins Joachim selv på kongehusets instagramprofil.
Prins Joachim mødtes med kontreadmiral Henrik Ryberg, der er chef for Forsvarsakademiet og med Joachim Finkielman, der er direktør for Forsvars- og Aerospaceindustrien.
Se billeder fra møderne i galleriet øverst.
Prins Joachim har, som den første danske officer, gennemført begge afdelinger af den militære lederuddannelse, der er Frankrigs højst rangerende, på École Militaire i Paris og tiltrådte efterfølgende, i september 2020, stillingen som forsvarsattaché på Den Danske Ambassade i Paris.
Stillingen, der betød at prins Joachim og hans hustru, prinsesse Marie, blev boede i Paris med børnene prins Henrik og prinsesse Athena efter uddannelsesforløbets afslutning, besættes for tre år med mulighed for forlængelse.