23. dec. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Pludselig sagde det "pufff!": Prinsesse Benedikte blev en smule forskrækket

Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte
Foto: Mikael Rieck
Der var herlig julestemning i Helligåndskirken, hvor prinsesse Benedikte nød den smukkeste koncert. Til allersidst fik prinsessen og mange andre sig noget af en overraskelse.

Prinsesse Benedikte glæder sig lige nu til en juleaften sammen med sine døtre og børnebørn.

I løbet af den seneste tid har prinsessen varmet op til juleaften med deltagelse i flere hyggelige decemberbegivenheder.

Benedikte har blandt andet været til julekoncert med Sankt Annæ Pigekor.

I Helligåndskirken midt i København overværede prinsessen en helt vidunderlig julekoncert med pigekoret, og undervejs blev der leveret både danske og engelske juletoner til stor glæde for den fyldte kirke.

Til allersidst blev prinsessen og alle andre blandt publikum overrasket af noget helt særligt.

Prinsesse Benedikte vild med fabelagtig finale

Mens pigekoret sang et julepotpourri, lød der pludselig et stort ”pufff!”, og mange blev en smule forskrækkede.

En ”snekanon” bragede løs, og ned faldt den fineste kunstige sne over koret og dirigenten.

Sankt Annæ Pigekor
Sankt Annæ Pigekor
Foto: Mikael Rieck

Det var en fabelagtig finale på en helt igennem fornem koncert med Sankt Annæ Pigekor, som prinsesse Benedikte er protektor for.

Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte
Foto: Mikael Rieck

Prinsessen var i øvrigt vild med den snefylde finale på julekoncerten i Helligåndskirken.

Læs mere om: