15. okt. 2023
Af Catja Klarskov

Prins Christian fejret med manér af danskerne: Hele Slotspladsen brød ud i sang

Kronprins Frederik, prins Christian og kronprinsesse Mary. 
Kronprins Frederik, prins Christian og kronprinsesse Mary.
Foto: Lars H. Laursen
I dag fylder prins Christian 18 år, og i den anledning vinkede han til befolkningen fra balkonen på Amalienborg.

Prins Christian trådte først selvsikkert og alene ud på balkonen på Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Fødselaren blev dog hurtigt gjort selskab af sin nærmeste familie og flankeret af dronning Margrethe, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent vinkede han til befolkningen fra balkonen.

Den unge fødselar havde ikke stået på balkonen i mange sekunder, før Slotspladsen brød ud i sang for at fejre prins Christians store dag, og det var bestemt ikke hvilken som helst sang, der blev sunget fra Slotspladsen.

Det var nemlig teksten til den klassiske fødselsdagssang ”I dag er det Oles fødselsdag”, som de fremmødte på Slotspladsen sang til ære for den unge prins Christian.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-15/trefoldigt-hurra-1.jpg
Fra venstre: Prins Vincent, kronprins Frederik, prins Christian, dronning Margrethe, kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine.
Foto: Lars H. Laursen

Dronning Margrethe råbte desuden et trefoldigt leve for prins Christian, der ganske tydeligt nød fejringen.

Den unge fødselar var nemlig ét stort smil, da han vinkede fra balkonen.

Læs mere om: