Prins Christian hjælper far i Florida
Prins Christian slægter sin far kronprins Frederik på. Christian har i hvert fald arvet Frederiks glæde ved havet. Det kan man se i øjeblikket, hvor kronprins Frederik er i Florida for at deltage i en kapsejlads med båden Nanoq. Han har taget hele familien med til begivenheden.
Prins Christian følger spændt sin fars mindste bevægelser, og han vil gerne være med i alle forberedelserne til sejladserne. Således kunne man se ham iført reglementeret redningsvest ved sin fars side, da de sidste forberedelser inden sejladserne skulle på plads.
I BILLED-BLADET nr 11/2009 bringer vi en større reportage fra turen, og da vil du blandt andet kunne se, hvad der sker, når prins Christian må forlade far og skuden. Det er ikke for sarte sjæle, kan vi afsløre.