22. sep. 2009
Af af Anna Johannesen / Jan Bergman
Prins Christian holder fødselsdag uden far
Prins Christian
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Prins Christian må fejre sin fireårs fødselsdag uden sin far. Frederik er i Australien.
Der skal nok blive festet i Kancellihuset i Fredensborg, når prins Christian den 15. oktober fylder fire år, men det bliver uden hans far.
Kronprins Frederik har nemlig sagt ja til at være med til åbningen af World Masters Games i Sydney den 11. oktober, og senere deltage i en sejlsportskonkurrence for personer over 35 år sammen med sin australske ven, Chris Meehan.
Veteranlegene, som de også kaldes, varer en lille uges tid, og herefter er der ikke længe til statsbesøget i Vietnam, hvor kronprinsparret for første gang deltager sammen med regentparret.
Kronprinsesse Mary skal ikke med sin mand til Australien, men vil mødes med ham, så de sammen kan følges ad til Hanoi, hvor besøget begynder.