23. jun. 2008
Af af Jan Bergman

Prins Christian imponerer Jes Dorph

En tydeligt imponeret Jes Dorph-Petersen hilser på treårige prins Christian på Kongeskibet Dannebrog.
En tydeligt imponeret Jes Dorph-Petersen hilser på treårige prins Christian på Kongeskibet Dannebrog.
Foto: Focus Royal
Jes Dorph-Petersen: - Prins Christian er en meget speciel, lille dreng på tre år.

I forbindelse med Jes Dorph-Petersens interview med kronprins Frederik, fik han lejlighed til at hilse på den tre-årige prins Christian - og Jes Dorph er tydeligt imponeret over den unge prins.

Tirsdag aften får danskerne lejlighed til at se et eksklusivt TV-interview med kronprins Frederik sammen med Jes Dorph-Petersen.

Forud for interviewet har Jes Dorph udtalt, at kronprins Frederik er en flink fyr med en utrolig udstråling.

Men det er nu alligevel Frederiks treårige søn prins Christian, der under det halvanden time lange besøg på Kongeskibet Dannebrog, imponerede den garvede TV-journalist.

Hilser og rækker hånden frem

- Prins Christian er en meget speciel, lille dreng på tre år. Frederik siger til ham: 'Det er Jes Dorph'. Så går Christian hen og hilser og rækker hånden frem med det samme. Det har jeg aldrig oplevet med treårige før, fortæller en tydeligt imponeret Jes Dorph, og fortsætter.

- Man kan se, at prins Christian er opdraget til at opføre sig ordentligt. Det er min personlige oplevelse, at de gør ham klar til, at han engang skal være en offentlig person.

TV 2 tirsdag aften

Interviewet med Kronprins Frederik bliver vist tirsdag den 24. juni kl. 20 på TV2.

Mere om: