4. dec. 2009
Af af Dorthe Quist

Prins Christian og prinsesse Isabella i Tivoli med far

Prins Christian og prinsesse Isabella hyggede sig i Tivoli med far.
Prins Christian og prinsesse Isabella hyggede sig i Tivoli med far.
Foto: James Thisted
Mens Mary var i Afghanistan, tog kronprinsen børnene med på det årlige julemarked i Den Gamle Have.

- Den der er farlig, far!

Prinsesse Isabella advarede lige sin far, kronprins Frederik, da hun siddende på hans skuldre fik øje på Tivolis drabelige forlystelse, Dæmonen.

Mens kronprinsesse Mary var på besøg hos de danske tropper i Afghanistan, tog kronprins Frederik i søndags en tur i Jule-Tivoli med Christian og Isabella og barndomsvennen Peter Hee­ring og hans to døtre.

Prins Christian morede sig bag rattet i radiobilerne, mens far sad ved siden af og sørgede for at træde på pedalen og hjælpe med at styre. Bagefter kastede de med dartpile i pilekast-­boden, hvor Chris­tian vandt en flot orange plys-terning.

Og ved "Muldvarpen" slog Christian og Isabella lystigt løs på muldvarperne, der kom op af hullerne. Den leg var så sjov, at Frederik til sidst fik sin egen hammer, så han også kunne slå løs.

Læs mere om: