Prins Christian på Herlufsholm: Her er hans tætte venner på skolen
Prins Christian har siden sidste sommer været kostelev på Herlufsholm Gymnasium i Næstved.
Her kunne han fra start glæde sig over at kende flere af eleverne på skolen, hvilket helt sikkert var en ekstra tryghed.
Bedste venner
Blandt de elever, som prins Christian allerede kendte, er flere, som er børn af kronprins Frederik og kronprinsesse Marys nære venner.
Således var en af prinsens bedste venner, Holger Skeel, søn af kronprinsparrets vennepar Jørgen og Malou Skeel fra Birkelse Gods, allerede elev på skolen.
Ligesom også Thomas, søn af Nina Wedell-Wedellsborg og hendes mand, Peter Aandahl, går på skolen.
Baronparrets børn
Blandt eleverne er ligeledes børnene til Frederik og Marys nære venner, baronparret Otto og Helle Reedtz-Thott.
Ludvig er i 2. g på gymnasiet, mens Holger går i 9. klasse og Eloise i 7. klasse i grundskolen.
Gør som Nikolai
Derudover blev prins Christians fætter, prins Nikolai, student fra Herlufsholm i 2018.
På udlandsophold
Prins Christian kom fra Tranegårdskolen i Gentofte, hvor han har været elev fra 0. klasse til niende klasse.
Derudover tilbragte prins Christian omkring tre måneder i Verbier, Schweiz i starten af 2020, hvor han sammen med sine søskende besøgte Lemania - Verbier International School og lærte et mere internationalt skolemiljø at kende.