16. apr. 2009
Af af Jan Bergman
Prins Christian som kronprinsesse Victorias brudesvend
Prins Christian er en frisk og livlig lille dreng, men prinsen kan skam sagtens se smart og galant ud.
Foto: Martin Høien & Hanne Juul/BILLED-BLADET
Prins Christian kan få debut som brudesvend, når kronprinsesse Victoria bliver gift med sin Daniel næste år.
Vores sveske brødre er i fuld gang med forberedelserne til det store kongelige bryllup, når kronprinsesse Victoria og Daniel Westling skal giftes den 19. juni 2010.
Allerede nu gættes der på, hvem der får æren af at blive kronprinsesse Victorias brudesvende og brudepiger, og skal man tro de svenske medier, er Danmarks prins Christian en meget egnet kandidat til jobbet.
Til brylluppet næste år vil prins Christian være fyldt fem år, og med kronprinsesse Victoria som sin gudmor, er det slet ikke usandsynligt, at det netop er Christian der kommer med i Storkyrkan i Stockholm.
Sikkert er det, at bliver Christian valgt til kronprinsesse Victorias brudesvend, kan vi forvente at se to meget stolte forældre i Mary og Frederik.