14. okt. 2023
Af Julie Nolsöe

Prins Christian tager styringen: Kronprins Frederik i ny og næsten rørende rolle

Prins Christian og kronprins Frederik
Prins Christian og kronprins Frederik
Foto: Jesper Sunesen
I en splinterny dokumtar om prins Christian, som fylder 18 år den 15. oktober, indtager far kronprins Frederik en helt ny og næsten rørende rolle

I anledning af, at prins Christian den 15. oktober fylder 18 år og officielt bliver myndig, har DR lavet en helt ny dokumentar med tronarvningen, som en dag bliver landets konge.

I udsendelsen tager prinsen sammen med sin far kronprins Frederik på en unik dannelsesrejse og besøger en række institutioner, som er vigtige for Danmark.

Dokumentaren indledes med nogle ord fra fødselaren selv:

- Mit navn er Christian. Jeg fylder snart 18 år, jeg går i 3.g, og så er jeg tronarving til den danske trone, siger Christian.

Og netop opgaven som en nu voksen mand og fremtidig konge af Danmark, tager prins Christian på sig på fineste vis i løbet af dokumentaren, som også er delvist speaket af ham.

I udsendelsen besøger de to kongelige mænd blandt andet Christiansborg, og her får de en rundtur af folketingets formand, Søren Gade. Undervejs er det helt tydeligt, at kronprins Frederik lader sønnike være den, der tager styringen og stiller en masse nysgerrige spørgsmål.

Imens ses farmand kronprins Frederik en stor del af tiden i baggrunden med hænderne på ryggen, og han ser stolt til, mens sønnike med sikker stemme tager ordet. For hvor det ellers typisk er ham, der som landets kronprins er vant til at være hovedrollen ved diverse officielle opgaver, må han nok vænne sig til, at også hans førstefødte snart får en mere voksen rolle i den kongelige familie.

Læs mere om: