Prins Christian til kapsejlads med kronprins Frederik

Kronprins Frederik, prins Christian

Kronprins Frederik, prins Christian

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Prins Christian var for første gang med på holdet, da kronprins Frederik deltog i kapsejladsen "Open Danish Dragon Championship" i Dragør. Kronprinsesse Mary, Isabella og tvillingerne heppede.

For anden dag i træk deltager prins Christian i det prestigefyldte åbne danske dragemesterskab sammen med sin far, kronprins Frederik.

Helt fra start har kronprins Frederik og prins Christian vist sig som et sammentømret team på dragen "Nanoq" i Dragør Havn.

Her er topsejlere fra hele verden samlet til "Open Danish Dragon Championship", arrangeret af Dragør Sejlklub og Dansk Drageklub.
 
Straks efter ankomst til Dragør havn om morgenen gik prins Christian i gang med at spule bådens dæk, mens kronprins Frederik fik talt med flere af de andre sejlere på kajen.
 
 

Kronprinsesse Mary, Isabella og tvillingerne kom forbi

Undervejs var også kronprins Frederik og prins Christian i tæt samtale og viste, hvor nære far og søn er. 
 
Efter at have gjort dragen klar sejlede kronprins Frederik og prins Christian sammen med resten af holdet, Anders Myralf og Jesper Riise, ud til start.
 
Derefter ventede igen flere timers sejlads for kronprins Frederik og prins Christian.
Under sejladsen var prins Christian meget aktiv på båden og klarede de opgaver, som han fik undervejs, uden problemer.
 
Lørdag ved middagstid blev den kongelige tilstedeværelse på havet udvidet, da kronprinsesse Mary med prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine dukkede op i en motorbåd, så de alle kunne heppe på familiens to sejlglade medlemmer i i kapsejladsen.
 
Det er første gang, at prins Christian deltager i en kapsejlads med sin far.
 
I alt deltager 33 drager i kapsejladsen.
 
 
 
 
 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden