15. aug. 2009
Af af Helle Skram de Fries
Prins Christian til tandlægen med far
Prins Christian og kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Den lille prins må se i øjnene, at tandfeen ikke kan ordne alt.
Forleden blev lille prins Christian spottet hos tandlægen sammen med sin far kronprins Frederik. Kronprinsen frekventerede en tandlæge i indre by sammen med sin søn.
Om tandlægen skulle kigge på kronprinsens bisser og far bare havde sønnike med vides ikke. Lille prins Christian kan selvfølgelig bare have været med, fordi far skulle til tandlægen, men med sine tre et halvt år har den lille prins aldren til at være i gang med sine første tandlægebesøg.