15. okt. 2023
Af Marie Krakau

Prins Christian var 3 år og på skiferie, da han gav sit første interview: Læs det hele her

Prins Christian fotograferet i forbindelse med sin 18-års fødselsdag. Indsat: Prins Christian og kronprinsesse Mary i Australien i december 2008. 
Prins Christian fotograferet i forbindelse med sin 18-års fødselsdag. Indsat: Prins Christian og kronprinsesse Mary i Australien i december 2008.
Foto: Franne Voigt og Hanne Juul
Prins Christian var blot tre år gammel, da han gav sit allerførste mini-interview.

Prins Christian - Danmarks kommende konge - fylder 18 år i dag, søndag d. 15. oktober. Lige fra han blev født på Rigshospitalet i København, har han levet et liv med medieomtale og -dækning. Man vidste derfor allerede fra fødslen, at den lille prins ville stå overfor en fremtid, der indeholdt interviews, kongelige opgaver og masser af officielle billeder.

Hvor ung prinsen vill være, da han gave sit første interview, kom dog givet vis bag på de fleste. Han var nemlig blot tre år gammel og på skiferie med sine forældre, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, samt lillesøster prinsesse Isabella, da han gav sit første mini-interview, der kom til at handle om hans yndlingsfilm.

Det gjorde han til BILLED-BLADETs journalist Ulrik Ulriksen i Verbier i de schweiziske alper.

Interviewet i sin fulde længde lød således:

Hvad er det sjoveste på ferien prins Christian?

– At stå på ski. Jeg har stået på ski... sådan her.

Er du god til at stå på ski Christian?

– Ja, lyder det fra dagens mand i snevejr, der har mere på hjertet.

Hvad er ellers sjovt på ferien med Isabella og mor og far?

– Lynet McQueen, Doc Hudson og Hudson Hornet (figurer i Pixar-filmen "Biler", red.).

Læs mere om: