5. jul. 2020
Af Marianne Singer

Prins Christians fødsel: Så lykkelige var Frederik og Mary

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary præsenterede deres nyfødte søn, prins Christian, for hele Danmark fire dage efter fødslen. 
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary præsenterede deres nyfødte søn, prins Christian, for hele Danmark fire dage efter fødslen.
Foto: Lars H. Laursen
For kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var fødslen af deres førstefødte den rene lykke. Tiden er gået stærkt, og næste år skal prins Christian konfirmeres.

- Det var så overvældende, og jeg blev så glad, at mit hjerte strålede af varme.

Sådan svarede en glad og lykkelig kronprinsesse Mary på spørgsmålet om, hvordan det var at se sin lille dreng for allerførste gang, da hun sammen med kronprins Frederik præsenterede parrets førstefødte for hele Danmark på Rigshospitalet i København.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-00075527.jpg
Kronprinsparret med deres førstfødte på Rigshospitalet.
Foto: Hanne Juul

En lykkelig periode

Prins Christian Valdemar Henri John blev født på Rigshospitalet den 15. oktober 2005 og vejede 3500 gram og var 51 centimeter lang.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-00075645.jpg
En bedårende lille prins Christian kort efter fødslen i sin mors favn.
Foto: Ulla Aue

Ligesom for Mary var det også for den nybagte far, kronprins Frederik, en af de lykkeligste dage i hans liv.

"At blive forældre til et lille barn er jo et mirakel, en Guds gave. Det får selvfølgelig en til at reflektere og se småfilosofisk på livet. Her sker en proces mellem to mennesker, og så vokser den lille spire i ni måneder, og man får et lille individ i hænderne. Det er helt vild omvæltning. Det er en lykkelig periode. Vi skal alle finde lykken, og lykken er aldrig nogen konstant størrelse. Den kommer og går. Men lykken kom meget til syne for mig, da jeg blev far for første gang og var meget sammen med min lille baby", fortalte kronprins Frederik senere i bogen "Frederik, Kronprins af Danmark" fra 2008.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-00075572.jpg
Kronprinsparret præsenterer nyfødte prins Christian.
Foto: Martin Høien

Hyggelige besøg

Efter fødslen af prins Christian blev kronprinsesse Mary på hospitalet sammen med sin lille dreng i fire dage.

Kronprins Frederik var der det meste af tiden og venner og familie kom på besøg undervejs.

Derefter tog de hjem til Kancellihuset ved Fredensborg Slot for at nyde deres nyfødte og vænne sig til deres nye forældreroller.

Tæt på barnet

Det var også i forbindelse med prins Christians fødsel, at kronprins Frederik sagde de berømte ord om at have barnet tæt på sig.

På spørgsmålet fra pressen om, hvor prins Christian skulle sove om natten, svarede han sødt:

- Inden for en armslængde, hos sin far eller sin mor. Nok primært sin mor.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-00075683.jpg
Frederik og Mary beundrer lille Christian efter at de er kommet hjem til Kancellihuset.
Foto: Ole Bjørk

En ung flot mand

Et par dage efter fødslen viste det sig, at Christian havde gulsot og den lille prins blev derefter behandlet med lys og blev hurtigt rask.

Prins Christian er nu blevet en ung og flot mand, der ser ud til at stortrives i sin familie og næste år skal han konfirmeres.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho8741.jpg
Kronprins Frederik med prins Christian i Verbier i januar.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: