1. jul. 2020
Af Marianne Singer
Prins Christians konfirmation udskudt igen
Prins Christian.
Foto: Hanne Juul
Prins Christian må vente til næste år med sin konfirmation, oplyser hoffet.
For anden gang i år er prins Christians konfirmation blevet udskudt.
Det oplyser kongehuset overfor Ekstra Bladet.
Må vente
Kronprins Frederik og kronprinsesse Marys ældste søn skulle have været konfirmeret tidligere på året, men måtte aflyse på grund af coronakrisen.
Og nu må prins Christian, 14, vente helt til næste år med sin store fest.
Svær beslutning
Til Ekstra Bladet oplyser kongehuset, at kronprinsfamilien har taget en svær beslutning, og at prins Christians konfirmation dermed er udskudt til næste år.
Tidligere på foråret blev det oplyst, at prins Christian forsat fulgte konfirmationsforberedelserne med sin folkeskoleklasse, og at man arbejdede på at finde en dato for konfirmationen efter sommerferien.