Prins Felix bliver snart student
18-årige prins Felix, der lige nu går i 3. g på Gammel Hellerup Gymnasium, bliver student om en måned.
Det sker efter mere end et år med studier, hjemme-skole og nærmest kun digital kontakt med lærere og medstuderende. Det sidste skoleår i 3. g har prins Felix dog klaret strålende, det meste af tiden hjemme fra sit værelse hos sin mor, grevinde Alexandra i Charlottenlund.
Selvom det er foregået digitalt det meste af tiden, og selvom prinsen havde rustet sig til et skolefagligt maratonløb. For Prinsens sidste skoleår i gymnasiet skulle være dét år, hvor han som mange unge gav den fuld gas forud for slutspurten med eksamener.
Den slutspurt er nu sat ind, men trods lempede restriktioner for skole- og gymnasie-elever og krav om fire eksamener for 3. g'erne er det for lidt for sent. For de fleste 3.'ere er nemlig nu på læseferie forud for deres eksamener, både skriftlige og mundtlige. Disse eksamener bliver dog gennemført som en del af forhandlingerne om Danmarks genåbning, så prinsen og de andre unge ikke "kun" bliver studenter med deres overførte årskarakterer.
Derfor kan prins Felix også se frem til at få sin studenterhue sat på hovedet sidst i juni, hvor han skal op i sidste mundlige fag. Det sker efter alt at dømme 23. juni, og derefter skal den kongelige student så ud og køre hestevogn og fejre studenterhuen sammen med sine kammerater. Dem som prinsen, grundet Corona-restriktioner, har været afskåret fra at se i mere end et år.
Når prins Felix har fejret studenterhuen kan han holde velfortjent ferie, dog ikke så længe, for prins Felix har nemlig bestået adgangkravene og begynder efter sommerferien på en ét-årig løjtnantuddannelse under Hærens Officersskole, i Slagelse.