Prins Gustav og Carina Axelsson er vilde med hinandens selskab: Det her gør vi sammen hver dag
Prins Gustav og Carina Axelsson nåede at være kærester i tyve år, inden de nu endelig har kunnet gifte sig på Berleburg Slot først borgerligt fredag d. 3. juni og dagen efter i slotskapellet ved en kirkelig ceremoni.
Og selvom de har været sammen i mange år, er kærligheden ikke blevet mindre, tværtimod.
Min favoritperson
Således både grinede, småsnakkede og udvekslede små kærtegn, da BILLED-BLADET interviewede parret kort før brylluppet på Berleburg Slot.
På spørgsmålet om, hvad de værdsætter ved hinanden, svarer Carina spontant og hjerteligt: - Alt. Han er min favoritperson at være sammen med. Gustav er godt selskab.
- Det er Carina også, responderer prinsen straks med et bredt smil.
Går tur sammen hver dag
- Vi har kærlighed til hinanden og går på kompromiser. Det er det, det handler om. Og hvad, jeg også synes, er vigtigt, er at have noget tilfælles. Vi kommer fra forskellige baggrunde, men vi elsker begge naturen og vores hunde. Hver dag går vi tur sammen. Om det er morgen eller aften, så gør vi det sammen. Og så elsker vi at rejse. Også i svære tider har vi vist, at vi er der for hinanden og kan stole på hinanden. Og så har vi det sjovt sammen, fortæller Carina.
- Vi er gode til at grine sammen. De problemer vi har haft, er altid komme udefra. Det er aldrig noget mellem os. Vi er altid glade sammen. Der er da også kun gode ting i vente for parret nu, der kan se frem til en lysende fremtid, hvor de endelig har ro på tilværelsen og ikke skal bekymre sig om andet end deres nye fælles hjem og deres liv sammen, som i den grad bliver fejret og hyldet af familie og venner i weekenden.
Læs hele det store eksklusive interview med prins Gustav og Carina Axelsson i det nye nummer af BILLED-BLADET, der udkommer torsdag. Her taler de om vielsen, kærligheden, sorg og glæder, voldsom modgang, men også overvældende lykke og de store forandringer, der er på vej på slottet.