Prins Gustav og prinsesse Carina er fulde af beundring: Her er deres ord om dronningen
"Hun er en fremragende dronning og populær hos både høj og lav".
Sådan lyder det fra prins Gustav og prinsesse Carina, da BILLED-BLADET spørger prinseparret, hvad de tænker om dronningens imponerende 50-års regeringsjubilæum, der fejres stort i den kommende weekend i København.
Klar til fejring
Prins Gustav og prinsesse Carina glæder sig til, sammen med en lang række andre familiemedlemmer, at fejre majestæten på festlig vis lørdag den 10. september og søndag den 11. september.
Prins Gustav er nevø til dronningen og har kendt hende hele sit liv, mens også prinsesse Carina gennem sit forhold til prinsen har mødt dronningen adskillige gange ved blandt andet familiefejringer.
Dronningens fejring
Programmet den 10. og 11. september er som følger:
Lørdag den 10. september
Vagtskifte på Amalienborg, hvor den kongelige familie viser sig på balkonen
Dronningen kører i karet til Københavns Rådhus
Officiel modtagelse og frokost på Københavns Rådhus
Gallaforestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene
Søndag den 11. september
Festgudstjeneste i Vor Frue Kirke i København
Frokost på Kongeskibet Dannebrog
Gallataffel på Christiansborg Slot