19. apr. 2016
Af Malan Joensen
Prins Henrik besøger mediehus
Prins Henrik.
Arkivfoto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Aller, der blandt andet udgiver BILLED-BLADET og SØNDAG, får fornemt royalt besøg af prins Henrik.
Når ugebladet SØNDAG lørdag 28. maj inviterer læserne inden for til en hyggelig bridgelørdag i Aller-huset, bliver det med deltagelse af en særlig royal person.
Prins Henrik, der er ivrig bridgeentusiast og protektor for Danmarks Bridgeforbund, er nemlig med ved arrangementet, hvor han også skal vise sit talent for det populære kortspil.
Ud over at få en introduktion til spillet kan deltagerne også overvære finalisterne i Prins Henriks Grand Prix kæmpe om førstepladsen.
Du kan læse mere og tilmelde dig arrangementet på SØNDAGs hjemmeside.