Prins Henrik er en rigtig humørspreder
Prins Henrik er efterhånden vandt til lidt af hvert, og den første del af denne uge, har da også bragt dronningens mand på forskellige opgaver.
Og kongehusets 76-årige prinsgemal nyder at komme rundt i landet på sine royale gøremål.
Det ser man tydeligt, på måden han deltager indlevende, og altid i højt humør, når han er ude på opgaver for kongehuset.
I ugens løb har prinsgemalen vist sit gode humør ved flere lejligheder. Blandt andet har han sammen med kronprins Frederik afholdt kongejagt i Grib skov, og han har taget sig kærligt af sit barnebarn, femårige prins Christian, ved afsløring af portræt på Rosenborg Slot.
Prinsgemalen har såmænd også nået at deltage i lanceringen af en ny cognac på den franske ambassade i København, og også her strålede han med sit gode humør.