27. nov. 2015
Af Ken Richter

Prins Henrik er igen på jagt

Prins Henrik.
Prins Henrik.
Foto: Flemming Jeppesen/BILLED-BLADET
Prinsgemalen slutter jagtugen i Klosterheden ved Lemvig.

Efter først at have holdt kongejagt i Grib Skov tirsdag tog prins Henrik fredag til nye jagtmarker i det vestjyske.

Her holdt han den årlige Prinsgemalens Jagt i Klosterheden Statsskov tæt på Lemvig.

- Sidste år skød vi omkring 20 stykker kronvildt, og det bliver sikkert det samme i år, sagde en optimistisk prins Henrik efter parolen, hvor han på gårdspladsen ved skovriderboligen havde budt de 20 inviterede jægere samt klappere velkommen til jagten.

VIDEO: Se den morsomme afslutning på regentparrets statsbesøg

Prins Henrik bor hos Christian Kjær

Efter den kongelige velkomst var det den kongelige jægermester Jens Bjerregaard Christensen, der oplyste jægerne om dagens program, som der er tradition for altid slutter med en tiltrængt frokost.

Når prins Henrik er på jagt i Klosterheden, bor han altid hos advokat og kammerherre Christian Kjær på Venø, der har sin fritidsgård på Limfjordsøen. I år deltager Kjærs to sønner, Philip og Christopher, også i prinsgemalens jagt.

Philip Kjær har været med flere gange, mens det kun er anden gang 18-årige Christopher er med på en af prinsgemalens jagter. Første gang var sidste år i Gludsted Plantage ved Silkeborg.

Læs mere om: