Onsdag, 7. juni 2017 — af Henrik Salling

Prins Henrik fejrede 100 års jubilæum med særlig prisuddeling

Prins Henrik.
Prins Henrik.
Foto: Keld Nauntoft
Festsalen på Københavns Rådhus fik kongeligt besøg af protektor prins Henrik, der markerede Lions Clubs 100 års jubilæum med at dele priser ud.

Festsalen på Københavns Rådhus dannede de smukke rammer for Lions Club, da de kunne fejre sig selv med 100-års jubilæum.

Lions startede den 7. juni 1917 i Chicago og de kan i dag bryste sig at have 1,4 millioner medlemmer fordelt på 200 lande.

Med til festlighederne var også Lions Clubs protektor, prins Henrik, som dog lod vente på sig. Trafikken i København var massiv og derfor kunne festlighederne først gå i gang med en halv times forsinkelse.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Få BILLED-BLADET hjem til dig Se alle vores tilbud her!

Prinsen var dog klar med en frisk bemærkning, da han skulle overrække to priser på hver 312.000 kroner. Og helt uvant foregik overrækkelsen ikke på prinsens hjemmebane.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kongehuset har siden lillejuleaften 1973 støttet Lions.

Udstyr til brugerne og nye møbler

Lionsprisen 2017 gik i år til to projekter og glæden var naturligvis stor hos modtagerne, som var Lukashuset i Hellerup og Hammel Neurocenter.

De to modtagere planlægger at bruge de mange dejlige danske kroner til udstyr, som vil gøre livet lettere for brugerne og møbler til Hammel Neurocenter, som lige nu står med et tomt hus.

Efter overrækkelsen fik prinsen lejlighed til at tale med prismodtagerne.

Normalt plejer prinsen at uddele priserne på Fredensborg Slot, men i anledning af 100-års-jubilæet, var uddelingen flyttet til Københavns Rådhus.

LÆS MERE: Prins Henrik uddelte en halv millions fra Lions.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden