3. aug. 2010
Af af Ken Richter
Prins Henrik gav opvisning på Gråsten Slot
Prins Henrik
Foto: Niels Henrik Dam
I sin store flotte Buick kom prins Henrik kørende ind på slotspladsen i Gråsten og vinkede glad til tilskuerne.
Kort før det ugentlige vagtskifte på Gråsten Slot (link fjernet) kom prins Henrik svingende ind på slotspladsen i sin amerikanske Buick-flyder. Prinsgemalen kom hjem fra en lille udflugt, og mens publikum stimlede sammen for at se soldaterne, dukkede prins Henrik op og dyttede, så folk pænt gik til side.
Prins Henrik var som sædvanlig i strålende humør og vinkede til de hundredvis af tilskuere, inden han skyndte sig ind i de kongelige gemakker for at skifte fra sportstøj og Crocs til afslappet ferietøj.
Kort efter stod prinsgemalen på slotstrappen sammen med den øvrige del af familien.