Prins Henrik har smidt stokken
En glad og veltilpas prins Henrik fortæller med et smil om sit strålende helbred. I modsætning til for nogle måneder siden kan han nu klare sighelt uden stok.
- Jeg har det godt i min ryg, så jeg har smidt stokken. Faktisk er det et stykke tid siden, jeg sidst har gået med stok.
Prinsgemalen har flere gange haft voldsomme smerter i ryggen, og han blev i 1995 opereret for en diskusprolaps. Senere fik han problemer med skulderen, og i juli 2008 gennemgik han en operation i venstre skulder. Men på trods af de to operationer har både ryggen og skulderen jævnligt drillet, og uanset hvor prins Henrik var - på officielt besøg i udlandet, til galla-
aftener på Christiansborg eller til mindre, private begivenheder - måtte han støtte sig til sin sølvknappede stok.
Men sådan er det ikke mere. Da prins Henrik i fredags holdt kongejagt i Grib Skov, sprang han adræt ud af bilen.
- Jeg træner hver dag og gør øvelser, det skal man jo, sagde prins Henrik som forklaring på sit gode helbred.