29. jul. 2011
Af af Ken Richter

Prins Henrik i højt humør på Gråsten Slot

Prins Henrik
Humøret var som altid i top og prinsgemalen stillede glad op til foografering med overlæge Merete Stubkjær Christensen, terapeut Lis Kleinstrup og oversygeplejerske Vibeke Prenter.
Foto: Niels Henrik Dam
Torsdag overrakte prinsgemalen Lions-pris til hjerneskadede på Gråsten.

Patienterne på Regionshospitalet Hammel Neurocenter kan se frem til en ny sansehave. Det er de 7.000 medlemmer af Lions klubber i hele landet, der har samlet en halv million kroner ind.

Som protektor for Lions havde prinsgemalen inviteret indenfor i Havestuen på Gråsten Slot, hvor han overrakte gaven til overlæge Merete Stubkjær Christensen, terapeut Lis Kleinstrup og oversygeplejerske Vibeke Prenter, der er hospitalets ledelse.

Hammel Neurocenter behandler årligt 700 patienter, der har hjerneskader efter blodpropper og ulykker. Senest fik hospitalet stor opmærksomhed i forbindelse med den tragiske ulykke på Præstø Fjord, hvor syv af efterskoleeleverne blev indlagt på hospitalet til intensiv genoptræning.

Mere om: