Prins Henrik i hopla til kongejagt

Prins Henrik var klar til jagt med sønnen Joachim og jagtkammeraterne.

Prins Henrik var klar til jagt med sønnen Joachim og jagtkammeraterne.

Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Prins Henrik var vært, da årets kongejagt i Gribskov tirsdag morgen blev blæst i gang på trappen foran Fredensborg Slot.

Præcis klokken otte kom først dronningens hund, Evita glad løbende ned af trappen. Kort efter kom så prins Henrik og prins Joachim, samt regentparrets 17 jagtgæster fra hele Europa ud på trappen. De blev fulgt af prinsgemalens gravhund, Tillia.

Prins Nikolai er blevet jæger

På trappen stod Kongelig Jægermester Jens Bjerregaard Christensen klar for at give jægerne de sidste instrukser og detaljer om dagens jagt.

Traditionen tro vil jægerne præsentere deres bytte på plænen foran slottet sidst på eftermiddagen og imens er dronning Margrethe vært for jægernes hustruer.

Dronning Margrethe er vært for fruerne

Dronning Margrethe finder altid på spændende ting, som d’damer kan opleve, og de samles alle i en bus og kører ofte ud for at opleve et sted eller en udstilling, som majestæten er særlig glad for.

I formiddag var dronningens gæster således på Statens Museum for kunst, hvor der for tiden er en enestående Eckersberg-udstilling, 'En smuk løgn’ som regentparret så ved åbningen for godt fem uger siden.

Den har dronningen altså ment, hendes gæster også skulle glædes med, inden hun senere på dagen byder på sen frokost i Orangeriet på Fredensborg.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden