Prins Henrik takkede for nyt portrætmaleri

Prinsgemalen ved siden af det nye portrætmaleri malet af Mikael Melbye.

Prinsgemalen ved siden af det nye portrætmaleri malet af Mikael Melbye.

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Prins Henrik var meget tilfreds med det portræt af ham selv, som 200 venner har betalt maleren Mikael Melbye for at udføre.

Det var en synligt stolt og glad prins Henrik, der mandag eftermiddag tog imod en flot fødselsdagsgave fra 200 venner i anledning af sin 80-års fødselsdag.

Vennerne havde skillinget sammen til et helt nyt portræt af prinsgemalen, og det er maleren og operasangeren Mikael Melbye, der har malet billedet, hvor man ser en afslappet ferieklædt prins omgivet af vinmarker og med Chateau de Cayx i baggrunden.

Mikael Melbye har tidligere lavet et mere formelt og stateligt portræt af både dronningen og af lille prins Christian, men denne gang lød bestillingen på et privat portræt, og sådan er det blevet.

Det nye maleri blev afsløret ved en reception foran Orangeriet i Fredensborg og ud over de 200 venner, der stod bag den flotte have, var 200 andre også inviteret med til det flotte arrangement.

Portrætmaleri af prins Henrik malet af Mikael Melbye

Portrætmaleri af prins Henrik malet af Mikael Melbye

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden