14. apr. 2017
Af Ken Richter
Prins Henrik til travløb i Aarhus
Prins Henrik og Karin Salling hilser på vinderhesten Sweet N'Sour på Jydsk Væddeløbsbane.
Foto: Lars Aarø
Prins Henrik overrakte selv ærespræmien til vinderen af Prins Henriks Cup 2017.
Prins Henrik brugte en del af sin langfredag på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus, hvor han overrakte ærespræmien til vinderen af Prins Henriks Cup 2017.
Løbet blev kørt første gang sidste år, og igen i år kom prins Henrik i god tid og blev modtaget af Karin Salling, der er en trofast gæst på væddeløbsbanen og selv ejer heste.
Outsider vandt vandrepokalen
Fra banens restaurant fulgte prinsen dagens fem første løb, inden starten gik til Prins Henriks Cup.
SE OGSÅ: 27 dejlige billeder af kongelige og deres hunde
Det 1.800 meter lange løb på en mudret bane blev vundet af den otte år gamle outsider Sweet N'sour med Knud Mønster i sulkyen.
Med sejren fulgte 20.000 kroner samt vandrepokalen, som prins Henrik overrakte til ejeren Niels Grann.